Det betyder, at vi er nået ned til de sjove penge, og det er stadigvæk med et par rigtig interessante navne.
Helt i front ligger de to Y'er, David Yan og Robin Ylitalo, der som de to eneste har rundet 2 millioner chips i stakken.
Yans største live-resultat er indtil videre en sjetteplads ved dette års Aussie Millions main event, men det har han altså nu en rigtig god mulighed for at forbedre.
Længere nede i stillingen ligger Jeffrey Rossiter, der er den tredjemest vindende pokerspiller i år, selvom navnet måske klinger lidt hult for de fleste.
Årsagen til den flotte placering på årslisten skyldes en andenplads ved GuangDong Asia Millions tilbage i juni måned.
I morgen spilles der ned til finalebordet.