Martin Finger krydrer fornemt 2013 med Super Highroller

Martin Finger krydrer fornemt 2013 med Super Highroller

Det kan godt være noget af en udfordring at styre et finalebord i hus fra spidsen. Men Martin Finger så ud til at være fløjtende ligeglad med det ekstra pres, da han stillede til start tidligere i dag ved EPT Super Highrolleren i London.

Mere end dobbelt så meget som den nærmeste konkurrent startede tyskeren med, og det holdt han ganske fint fat i uden for alvor at være truet på noget tidspunkt.

De gange, hvor han var lidt nede, kom han alle gangene ind med pengene som kæmpe favorit. Blandt andet da han i samme hånd får sendt Bill Perkins og Johannes Strassmann på railen efter at have fundet to damer i hulen og ramt endnu en på floppet.

Heads up sad Finger over for Tobias Reinkemeier, og her skulle det hele naturligvis afgøres i overlegen vis med JJ mod 88.

Sejren giver $1,33 millioner for karrierens største cash. Det er også en kulmination på et overlegent 2013 for tyskeren. Han startede med en anden plads ved WSOP'en i Australien ($168.912), hvad der blev fulgt op med en WSOP-titel i Las Vegas ($506,764) og et cash i den dyre One Drop ($251,549) , og har dermed med den seneste rundet $2,3 millioner for året.

Finalebordet delte en præmiepulje på £2,736,855

1. Martin Finger, Germany, £821,000
2. Tobias Reinkemier, Germany, £593,900
3. Christoph Vogelsang, Germany, £383,200
4. Bill Perkins, USA, £290,100
5. Johannes Strassmann, Germany, £224,400
6. Timothy Adams, Canada, £175,200
7. David Benefield, USA, £139,600
8. Patrik Antonius, Finland, £109,455



asd