Lasse Frost nærmer sig UKIPT-finale

Lasse Frost nærmer sig UKIPT-finale

Selvom den dyre Super Highroller tager sig af de største overskrifter i pokerverdenen netop nu, så bliver der også spillet andre turneringer i London.

Ikke mindst hovedturneringen ved UKIPT, hvor der netop nu resterer blot 19 spillere, der inden dagens slutning gerne skal være spillet ned til de otte spillere, der udgør finalebordet i morgen.

Der er stadigvæk mulighed for, at den finale bliver med dansk deltagelse. Lasse Frost har nemlig som den eneste danske spiller spillet sig frem i det sjove selskab, og hvis det lykkes ham at spille sig på finalebordet, så er det ganske flotte præmier, der venter.

De sidste otte spillere er nemlig sikret 13.115 pund, mens der til vinderen af turneringen er godt ti gange så meget for 136.875 pund.

Hvis det skal blive til dansk sejr, skal Lasse Frost dog blandt andre forbi hjemmebanefavoritten Karl Mahrenholz.

Vi krydser naturligvis op for, at det bliver den helt store danske gevinst og følger med fra sidelinjen.
asd