Gus sætter Ivey på plads

Gus sætter Ivey på plads

Mens blandt andet en Super Highroller med buyin på 50.000 pund altså ikke var nok til at lokke den danske actionman Gus Hansen til London og pokerfestivallen der, så bruger han sin fritid ganske fornuftigt.

Det seneste døgn står han noteret for små 900 hænder hos arbejdsgiveren Full Tilt Poker, og resultatet har været imponerende.

Et plus på mere end $350.000 gør ham til døgnets største vinder, og man kan ikke beskylde ham for at have fundet den letteste modstand i sit togt mod de godt to millioner danske kroner.

Det er nemlig ingen ringere end Phil 'Polarizing' Ivey, der har stået for de største donationer i de dyre mixed games.

750 hænder står Phil Ivey noteret for, og det har kastet et kæmpeunderskud på $425.000 af sig.

I det mere neutrale farvand har Viktor Blom trods hele 1500 hænder spillet ikke skabt de store udsving på kontoen og er oppe med små $20.000.
asd