Channing frygter for London-festival

Channing frygter for London-festival

Senere i dag starter den store ti dage lange pokerfestival i London med hovedturneringen ved UKIPT. Det er startskuddet på en travl første halvdel af oktober i den engelske hovedstad, hvor der skal afvikles hele 36 turneringer i både UKIPT- og EPT-regi.

Formatet er efterhånden velkendt på den europæiske tour, og så sent som i august måned var det en stor succes i Barcelona.

Men man skal ikke vide sig for sikker på, at den succes bliver gentaget i England. Det mener i hvert fald en af hjemmebanefavoritterne Neil Channing:

"Vil de spillere, der mødte op til solskin og en fed strand i Barcelona bryde sig om vind og regn i London i oktober? Jeg håber det, og jeg er ret sikker på, at UKIPT og EPT hovedturneringerne bliver travle, men jeg tænker bare på, om der er plads til alle de sideturneringer," lyder bekymringen i den seneste blog for Bluff Europe.

Bekymringen med de manglende hobbyspillere kommer sig af, at turneringerne i år skal spilles på et kasino uden licens, hvilket vil sige, at man skal købe sig ind enten på PokerStars eller på Hippodrome-kasinoet, der ligger ti minutter væk. Og det kan ifølge Channing godt sætte en stopper for alle de spillere, der beslutter sig for at sprøjte lidt penge i sidste øjeblik.

Du kan læse hele bloggen her.
asd