Durrrrr Challenge tilbage med manér: Jungleman fortsætter dominans

Durrrrr Challenge tilbage med manér: Jungleman fortsætter dominans

Det skulle egentlig have været i september, at Durrrr Challenge vendte tilbage, men det er efterhånden svært at blive skuffet, når de to kombattanter ikke kan leve op til de store lovord.

Derfor var det da også en positiv overraskelse, da Tom 'Durrrr' Dwan og Daniel 'Jungleman' Cates i går satte sig til at spille på $200/400-bordene i varianten No Limit Hold'em på Full Tilt Poker.

Og for en gangs skyld blev det en længere session små 1500 hænder, som de to fik skudt af sted, men der tegnede sig alligevel det samme billede, som der har gjort gennem hele forløbet.

Jungleman stod nemlig efter endt spil tilbage med et overskud på små $200.000, hvilket gør, at han nu for alvor nærmer sig et sammenlagt overskud på $1,5 millioner efter små 21.000 af de 50.000 hænder er blevet spillet.

Derudover kan han formentlig se frem til en større bonus, hvis det lykkes ham at holde føringen i mål.

Den oprindelige deal hed $1 million, hvis det lykkes at slå 'Durrrr', men for godt en uge siden fortalte Jungleman, at der var blevet ændret på reglerne, så de specifikke detaljer nu står hen i det uvisse.
asd