Norge fortsætter WCOOP-dominans

Norge fortsætter WCOOP-dominans

Ved live-verdensmesterskaberne har de norske spillere lidt problemer med for alvor at få det til at svinge, men online ser de ud til at have fundet den helt rigtige recept til, hvordan man skærer den i WCOOP-serien.

For andet år i træk står vores Skandinaviske kolleger nemlig med den samlede vinder af leaderboardet for hele serien.

Sidste år endte 'mikal12345' som den samlede vinder med 395 point, hvilket sikrede ham et hul på ganske suveræne 50 point ned til den nærmeste udfordrer.

I år er det så spilleren med aliaset 'Sykoen', der har sikret hæderen til Norge. Og denne gang med 440 point for næsten 50 point flere end sidste års samlede vinder.

Det var dog også strengt nødvendigt, for førsteudfordreren '-Rebus1980-' fra Rusland blev slået med fem point, der er den mindst mulige margin i ræset om at blive seriens spiller.

Det er bestemt ikke blot hæderen, den dygtige nordmand kan glæde sig over. Med i hatten følger nemlig et trofæ, en pakke til PCA'en samt en billet til hovedturneringen til samtlige af de tre store online-serier i 2014, TCOOP, SCOOP og WCOOP.

Bedste dansker blev Jannick Wrang på en delt placering som nummer 48 med 175 point.
asd