Efter at have toppet i et plus på mere end fem millioner dollar for året tilbage i august måned, så lykkedes det på fuldstændig vanvittig vis at komme i minus for den samme periode, da han efter et tab på mere end en kvart million dollar i går gik $7.000 under den uheldige linje.
Det var dog ikke lang tid, han skulle bruge til at rejse sig oven på den nye situation, og i dag står han tilbage som den mest vindende spiller de seneste 24 timer.
$336.000 har Blom spillet ind på kontoen over 1526 hænder, og det er mere end tre gange så meget som den nærmeste udfordrer på listen.
Der er blevet spillet en blanding af Pot Limit Omaha og Mixed Games, men det er i den sidstnævnte, at det store overskud er blevet sikret mod 'punting-peddler, hvis tab er stort set identisk med den svenske gevinst.