Der er stolte danske traditioner i turneringen, og det så da også længe ganske lovende ud for de rød/hvide spillere, der sad talstærkt med ved både 200 og 150-mærket.
Herfra gik det dog stærkt ned ad bakke, og det ærgerlige facit her til morgen siger, at den bedste danske placering blev en ganske usexet placering som nummer 57 til 'Kakalala', der dermed var dybt i både hovedturneringen og den $215 dyre event 64, men altså i begge tilfælde uden, at det for alvor blev sjovt.
For placeringen fik 'Kakalala' $24.529, hvilket er det samme som Mickey 'mement_mori' Petersen, der slutter som nummer 63 som den næstbedste dansker.
'mortenkj87' er sidste dansker i top 100 som nummer 89, mens Rasmus 'Rasa86' Agerskov ikke kunne holde fast i den flotte placering efter førstedagen og slutter som nummer 102.
Der er netop nu fem spillere tilbage.