Vores egen Gus Hansen nappede en kort session ved 2-7 Tripple Bordene, hvor han på kun 121 hænder fik revet et overskud til sig på $45.000 eller godt 250.000 danske kroner. Det samme gjorde Phil Galfond, som også kun holdte sig til netop den disciplin. Han formåede dog på kun 211 hænder at vinde hele $157.205 istedet eller godt 800.000 danske kroner.
En der til gengæld ikke fik det til at spille var det svenske ikon Viktor Blom. De sidst 3 måneder har været intet mindre end forfærdelige for svenskeren, som bare taber og taber. Igen i nat var han den største taber, da han på skiftevis PLO, 2-7 Tripple Draw og FL08 tabte lige knap $180.000.
Det betyder at overskuddet for hele året, som på et tidspunkt var oppe at ramme de 30 millioner nu er helt nede i $300.000 eller godt 1.7 millioner danske kroner. Hvordan den unge svensker vil rive sig op fra den er ikke til at sige, men et eller andet skal der i hvert fald snart til at ske.