I går blev der så afholdt den første store søndagsturnering, og ud fra tallene må de nok konstatere, at der er lidt vej endnu, før man kan bide skeer med de største.
Forholdsvis beskedne $15.000 var der i garanteret præmiepulje for et buyin på $215, men end ikke det blev der skrabet nok spillere sammen til at dække.
Blot 70 Nevada-bosatte spillere lagde buyin, og dermed må de sluge et overlay på godt $1000 på deres første hovedturnering, som man dog må forvente at se vokse de kommende uger.
Ellers står sitet i hvert fald overfor ganske store problemer, når de i oktober holder en stor serie for at fejre åbningen. Her kommer de samlede præmiepenge til at udgøre minimum en garanti på $500.000.
I det interessante format vil vinderen af hver af de ni hovedturneringer gå videre til en finale, der hedder 'Online Nine', der løber af stablen sideløbende med November Nine.