Godt nok blev det i hovedturneringerne 'kun' til et enkelt finalebord af 'McDonk44' i event 20, som endte på en flot 6. plads til $19.719. Men det var meget tæt på at blive til endnu et af slagsen for en af de helt store danske turneringsprofiler.
Brian 'Halfrek' Elgaard var nemlig med helt fremme i event nummer 21, en $320 Pot Limit Omaha. Faktisk var han så tæt på et finalebord, som man overhovedet kommer, da han faldt fra på boblen som nummer ti.
Det resultat gav $2841, men trods alt ærgerligt, når der til vinderen af turneringen ventede $51.138.
Så gik det straks bedre i '2nd Chance'-udgaven af samme turnering, hvor buyin var sat ned til $215, hvilket 238 spillere havde valgt at lægge.
Her gik 'SkeieDK' nemlig hele vejen, og eftersom der ikke blev indgået nogen deal på finalebordet, så står danskeren tilbage med $9.734 og en ganske god optakt til det store søndagsprogram. I samme turnering boblede 'stardream' finalebordet på en tiendeplads.
Også i PokerStars Omania $33 Pot Limit Omaha havde vi en dansker med helt fremme - 'EL-Wuzz' nappende en 2. plads ud af 531 deltagere
Også i PokerStars Omania $33 Pot Limit Omaha havde vi en dansker med helt fremme - 'EL-Wuzz' nappende en 2. plads ud af 531 deltagere
Et stort tillykke til de danske spillere skal der lyde herfra.