Ivey indrømmer 'at have skabt en edge' i kasinosag

Ivey indrømmer 'at have skabt en edge' i kasinosag

Det er efterhånden længe siden, at Phil Ivey blev beskyldt for at snyde af Crockfords kasino i London og i den forbindelse fik tilbageholdt en gevinst på intet mindre end 8 millioner pund.

Nu står sagen klar til at komme i højesteret, og her går Iveys statement længere end det hidtil har været tilfælde i forbindelse med at indrømme, at han har haft en konkurrencemæssig fordel i spillet. Det skriver den britiske avis Daily Mail.

"Under sessionen den 20. august bad Mr Ivey flere gange om at få skiftet dækket ved slutningen af en hånd, og Crockfords gik med på den. Det fortsatte indtil Kelly (Iveys kinesiske hjælper) fandt et dæk, hvor mønstret på bagsiden af kortene var asymmetrisk i den lange side," skulle der blandt andet stå i den skriftlige udmelding fra Iveys advokat.

Denne asymmetri brugte Ivey til at få vendt 7'ere, 8'ere og 9'ere, der er de gode kort at få tildelt i Punto Blanco.

Efterhånden som alle de gode kort vendte den rigtige vej, fik Phil Ivey hævet den maksimale indsats i spillet fra 50.000 pund per hånd til 150.000.

Slutteligt siges det i udmeldingen, at kasinoet udmærket var klar over, hvordan denne 'edge sorting' fungerer, og at det altså helt og holdent var deres eget ansvar.

Der forventes en afgørelse senere på året.
asd