Hellmuth: Ikke så underligt jeg har brug for et hvil

Hellmuth: Ikke så underligt jeg har brug for et hvil

Det har været et meget roligt program for Phil Hellmuth efter WSOP'en, hvor han dog også vanen tro spillede poker stort set i døgndrift på jagt mod at forbedre sine egne rekorder.

Selvom det sluttede for godt to måneder siden, så tager amerikaneren yderligere et par uger, inden han igen gør sig klar til at komme ud af sengen, og det er der ifølge ham selv ganske god grund til:

"Intet under, at jeg har taget den med ro herhjemme, se hvor jeg er på vej hen: London og EPT, Paris og WSOPE, Chicago, New York, Montreal, Wisconsin til jul, Bahamas og New York igen," skriver han på sin Twitter-profil.

Netop EPT'en i London er det seneste stop, han har tilføjet til det omfattende rejseprogram, og dermed kommer der et stort set direkte overlap mellem de to store turneringsstop i oktober måned.

Især til WSOPE'en må man forvente en toptunet Hellmuth, der skal forsøge at revanchere et år, der indtil videre har været noget skuffende med undtagelse af andenpladsen ved NBC Heads Up Championship helt tilbage i januar måned.
asd