Siden starten af det ny årtusinde har firmaet bag også været stærke til at opkøbe andre virksomheder på vejen, så de nu blandt andet også står bag Youtube, Android og ebøger.
Og næste opkøb kan meget vel være i pokerverdenen, hvis man skal stole på de seneste rygter.
Her er det nemlig et opkøb af Bwin Party, der er rygtet til en meget snarlig overtagelse. Det skriver det britiske business-site thisismoney.co.uk.
Bwin Party har været ramt hårdt af nedgangen i pokermarkedet siden Black Friday, og aktien forventes at falde med 17 procent inden udgangen af 2013. Ifølge analysen er planen for Google at overtage ejerskabet snarest muligt, og under alle omstændigheder inden den ny lovgivning i New Jersey, der igen gør det muligt at spille poker på nettet, træder i kraft.