WCOOP: Ensom dansker videre i stærkt HU-felt

WCOOP: Ensom dansker videre i stærkt HU-felt

Gårsdagens WCOOP-turneringer blev bestemt ikke nogen stor succes set med danske øjne.

Den fortsatte turnering fra nummer ni, hvor vi havde en dansker med helt fremme efter førstedagen, endte med en lidt tam placering som nummer 21 til 'Arsenalfca', og i resten af turneringerne var der endnu mindre at skrive hjem om.

En enkelt dansker har vi dog fået sendt videre i event nummer 12, der er en $215 Heads Up.

Ud af de 2124 startende spillere resterer der nu blot 64 spillere, og det er med 'Brøndbøh' med i kampen om et af de eftertragtede armbånd.

Hvis han skal have fingre i det, så skal han dog på vejen blandt andre forbi de to PokerStars Proer Jake Cody og Jonathan Duhamel, ligesom både Thor 'Osten' Hansen og Stephen 'stevie444' Chidwick også er med i feltet.

Der er sikret $1274 til de resterende spillere, men med en førstepræmie på $72.216 er der nok næppe nogen, der vil stille sig tilfreds med det udbytte.

Turneringen genoptages klokken 20 dansk tid.
asd