Viktor Blom fik vendt skuden - Gus fortsætter nedturen

Viktor Blom fik vendt skuden - Gus fortsætter nedturen

Efter nattens session er der givetvis kommet et lille smil på svenskerens læber igen. Det har ellers været småt med succes-oplevelser den seneste uges tid tid, men i nat kom et lille vendepunkt. Der blev også arbejdet for det, hele 3413 hænder formåede Viktor Blom at hamre igennem før han kunne trække stikket med et overskud på $206.144 eller godt 1.2 millioner danske kroner.

Udover de normale pokerdiscipliner som Pot Limit Omaha og No Limit samt 2-7 Tripple Draw kastede svenskeren sig også igår ud i ren "Mixed Games" på stort set samtlige stakes, og det havde han altså succes med. Netop Mixed Games var noget der blev spillet rigtig meget før Black Friday, men som ikke lige har fundet tilbage til spillerne efter. 

Set med danske øjne har det seneste døgn ikke været noget udpræget succes. Gus har som sædvanlig været i aktion og efter ellers at have været komfortabelt oppe med næsten $300.000 smed han i de tidlige morgentimer hele $385.000 i et spil 2-7 Tripple Draw og derfor er han nu i et godt minus på lige godt $50.000.

Stort set alle danskerens skillinger røg i hænderne på Phil Galfond, som kunne notere et overskud på hele $399.000 på det samme 2-7 Tripple Draw bord.

Ingen andre danskere har været i aktion på de høje cashgames borde.
asd