Negreanu: Jeg har aldrig haft det bedre

Negreanu: Jeg har aldrig haft det bedre

Daniel Negreanu har haft et helt forrygende år 2013, og det smitter i den grad af på humøret. Det fremgår meget klart af et nyt interview med PokerTube, hvor han lige ud siger, at han "aldrig har haft det bedre". Og det er svært ikke at tro ham, som han sidder i et solbeskinnet Barcelona og smiler fra øre til øre.

I interviewet får han talt lidt om poker - men hovedsageligt om alt andet og ikke mindst kvinder.

Med egne ord kommer han i løbet af det 15 minutter lange interview til at føle sig som en del af et dating-show. Han fortæller blandt andet, at hans pokerspil blev meget påvirket af negative følelser til ekskærester, men at han efter endt ophold på Choice Center i Las Vegas er kommet af med aggressionerne. Et skifte, der potentielt kan have været millioner værd at dømme fra hans seneste resultater.

Ganske morsomt er det at se i interviewet, at han fik besøg af en ven fra netop Choice Center i Barcelona, så han tvivlede på, at han skulle spille highrolleren. En turnering, hvor han altså endte som nummer to til godt to millioner kroner.

Nu er han på farten til november, så der er rig mulighed for at føje yderligere gevinster til de i forvejen mere end $2 millioner for året.

Du kan se hele interviewet med canadieren gennem ACE TV.
asd