Kæmpescam ved EPT Barcelona: 'Hotellet er involveret'

Kæmpescam ved EPT Barcelona: 'Hotellet er involveret'

En kæmpeskandale ruller i øjeblikket ved EPT Barcelona på dagene, hvor der ellers både er finalebord ved Main Event og i Highrolleren til at tage overskrifterne.

Der har tilsyneladende været indbrud hos flere af de finske spillere på det officielle EPT-hotel Arts, og formålet formodes at være at installere trojanske heste på nogle af de helt tunge drenges computere.

En af de berørte er Jens Kyllönen, der også breakede historien på forummet 2+2.

"Det samme er sket for både mig og Ignat Liviu. Nøglen duer ikke, vi går ned for at få en ny nølge, kommer tilbage og ser, at vores computere er væk, går tilbage ned for at rapportere det, kommer tilbage inden 10 minutter, og så er computeren der igen. Vi er helt sikkert ikke de eneste, det er sket for," lyder det blandt andet i den oprindelige besked fra Kyllönen.

Og den historie er blevet bekræftet af Lee Jones, der er kommunikationsansvarlig for PokerStars.

Efterfølgende er flere andre stået frem, blandt andet Kyllönens landsmand Aku Joentausta. Og ifølge ham er der ikke nogen tvivl om, at det er mere planlagt end som så:

"Det her er rigtige nøgler med magnetstriber på for ekstra sikkerhed. Der er hotelpersonale involveret i denne scam," lyder det uden tøven fra Joentausta til Pokerlistings.

asd