'De bedste spil er dem med mafiaen'

'De bedste spil er dem med mafiaen'

Alexander Stevic er nok ikke et navn, der siger de fleste pokerinteresserede noget, men ikke desto mindre er det navnet på den første vinder nogensinde af en EPT Main Event i 2004, hvor han også i første sæson blev nummer tre i Monte Carlo-finalen.

Og så er det også navnet på en ganske interessant pokerpersonlighed, der siden den stærke introduktion til turneringspokeren har valgt igen at fokusere på cash games, hvor han rejser rundt i verden og spiller steder, hvor de fleste andre ikke sætter deres ben:

"De bedste spil er dem med mafiaen. Ikke med de nogen-og-tyve-årige gangstere, der kun har €20.000, for det er skræmmende. Men at spille med de ældre, de store kanoner, der har lavet en masse penge og er sluppet fra politiet i 40 år, det er godt. Jeg elsker at spille med dem, fordi de kaster om sig med penge," siger Stevic i et interview med Pokerlistings, hvor han blandt andet også fortæller, at han næste år skal en tur til Afrika for at opstøve spil med blandt Ækvatorialskguineas diktators søn.

I interviewet fortæller han blandt andet også om en besættelse af tal og om, hvordan han allerede inden de store tv-transmitterede pokerturneringer var bekendt med rampelyset på grund af et realityshow i Sverige.

Der er med andre ord god grund til at give interviewet et læs. Du finder det i sin fulde længde her.
asd