Efter 546 hænder kunne han nemlig notere et underskud på mere end 2 millioner danske kroner eller helt præcist $383.000.
Det skete efter nogle forfærdelige sessions i henholdsvis 2-7 Tripple Draw og FL08, begge selvfølgelig på de højst mulige blinds.
En som ikke har været kørende det sidste lange stykke tid er Viktor Blom, men han formåede at hente en del af det tabte fra sidste måned tilbage, da han tog en stor luns af Gus' tab. Hele $409.000 kunne han notere ekstra på kontoen efter session.
Han var dog ikke i nærheden af at være den største vinder. Det stod Denoking for, da han efter et par gode sessions på de helt høje No Limit Borde kunne banke et plus på $619.000 ind på kontoen.
Udover Gus var der ikke aktive danskere på de høje borde i løbet af det seneste døgn.