Det er nemlig præcis så længe siden, at amerikaneren vandt den hidtil eneste WPT-titel i Los Angeles ved WPT Invitational i 2004.
Hvis han ikke skal ramme 10-året for tørken, så er det ved at være sidste udkald. Og man må sige, at han netop nu gør et seriøst forsøg på at undgå at runde milepælen.
Ved WPT Legends of Poker resterer der efter den tredje spilledag blot 15 spillere, og her ligger Phil Laak fint placeret midt i feltet. Og at bedømme ud fra de resterende navne, så skulle han have gode muligheder.
De mest velkendte af slagsen er Dan Heimiller og så Sam Barnhart, der fik masser af tv-tid ved dækningen af WSOP Main Event 2011, hvor han blev nummer 17.
Til sammenligning talte finalebordet tilbage i 2004 da han vandt blandt andre Antonio Esfandiari, Carlos Mortensen og John Juanda.
Senere i aften spilles der ned til finalebordet, hvor de sidste seks spillere skal dyste om mere end $600.000.