Boeree: Ingen forskel på mænd og kvinder i poker

Boeree: Ingen forskel på mænd og kvinder i poker

Debatten om kvindernes rolle i turneringspoker fortsætter ufortrødent, og mange af de store kvindelige navne har allerede budt ind med deres bud på, hvordan man bedst takler det faktum, at der ikke er så mange kvinder, der kommer ud til turneringerne.

Leo Margets var direkte stødt over, at man vælger at forskelsbehandle ved at lave turneringer kun til kvinder, men her får hun ikke støtte af kollegaen på Team PokerStars, Liv Boeree:

"Jeg kan godt se hendes pointe, men hvis der rent faktisk er et marked, så er det en positiv ting, fordi vi har brug for dem," siger hun i et interview med Pokerlistings.com.

Til gengæld giver Boeree ikke meget for idéen om, at kvinder generelt skulle være dårligere til at spille poker end mænd:

"Jeg tror, at kvinder generelt har en lille smule mere følelsesmæssig intuition end mænd, men ellers er der ikke meget forskel. Hvis en kvinde arbejder med det samme materiale og arbejder hårdere på teorien i spillet, så er der ingen grund til, at det skulle være anderledes for dem end for mænd," siger hun.
asd