Under den netop igangværende EPT i Barcelona blev vores norske overboer i løbet af weekenden hædret som den bedste pokernation i turneringssammenhæng i Europa.
Baggrunden for kåringen var, at de i løbet af de otte turneringsstop på sidste sæsons EPT var den nation, der fik cashet det største beløb per deltagende spiller.
Blandt de norske profiler tæller blandt andre Andreas 'Skjervøy' Torbergsen (billedet, red.), Annette Obrestad og Thor Hansen, og de håber naturligvis alle på en bedring på det politiske landskab.
"Hvis vi får et regeringsskifte, så har vi håb om, at det igen bliver lovligt at spille poker," lyder det fra Sigurd Eskeland, der er formand i Norges Pokerforbund.