Cody: Jeg vil være den første dobbelte EPT-vinder

Cody: Jeg vil være den første dobbelte EPT-vinder

Main Eventen ved EPT Barcelona er gået i gang i dag. Det markerer starten på sæson nummer 10 på Europatouren, der efterhånden har haft mange af verdens største spillere som vindere.

Ganske imponerende er det dog endnu ikke lykkes nogen at vinde to af de fornemme titler, selvom det har været tæt på over flere omgange.

En af dem, der har en enkelt, er Jake Cody, og Team PokerStars Proen har planer om at være den første til at bryde forbandelsen:

"Eftersom det jo skal ske på et eller andet tidspunkt, så har jeg planer om, at det skal være mig," siger englænderen i et interview med Pokerstrategy.com.

Netop EPT'en i Barcelona er blandt de sværere, fordi feltet historisk set hører til blandt de største. Men netop nu er det da heller ikke liveturneringerne, der har den allerstørste prioritet. Han har nemlig allerede både EPT-, WPT- og WSOP-titler under bæltet, og online har han tidligere høstet et SCOOP-mesterskab.

Det efterlader ham med et manglende online-verdensmesterskab, og med WCOOP lige på trapperne er det hans næste ønske.
asd