Efter 1060 deltagere på dag 1C kom det samlede antal helt op i 2384, hvilket giver næsten $12 millioner sammenlagt og $1.745.245 til den endelige vinder af turneringen.
Der er stadigvæk 768 spillere tilbage i turneringen, når andendagen starter senere, og med penge til top 338 er der god tid, til der skal tænkes på bobbelspil.
Det store deltagerantal på den tredje og sidste startdag har betydet, at nogle af de største stakke også er kommet videre netop herfra. Blandt dem er Justin Bonomo, der med 326.900 ligger oppe som nummer fire. Og nede i udkanten af top ti ligger Chino Rheem som nummer ni med 284.800.