For selvom der stadigvæk er lang tid, til der er plus på bundlinjen for de samlede udskejelser på de højeste takster på Full Tilt, så ser han ud til at have fået ganske fint fat på det seneste.
Kulminationen på dette upswing har været de seneste to døgn, hvor han over små 1300 hænder ganske enkelt har været urørlig.
Der er udelukkende blevet spillet på favorittaksten No Limit Hold'em $400/800, og resultatet lyder på et rungende $1,3 millioner svarende til på den gode side af syv millioner danske kroner.
Især på bordet Windfair gik det en overgang helt vanvittigt for sig. Der blev spillet 6-handed, og 'MalACEsia' sad med en stak på små $600.000 eller mere end 700 big blinds. Samtidig sad resten af de sultne hajer med mellem $120.000 og $200.000, hvilket naturligvis var nødt til at skabe både dynamik og store puljer.
I en af de helt store på mere end $300.000 kommer han all in preflop efter heftig aktivitet mod 'Call_911'. Han endte med at betale en stor del af det asiatiske gilde, og denne pot var ingen undtagelse i et grimt setup.