I 'The Big $22' var det spilleren 'MikaelRiis', der gik hele vejen og sikrede sig en gevinst på $10.665 uden at indgå nogen former for aftaler på finalebordet. På vej mod sejren fik han sat 3396 modstandere til vægs, så det må siges at være en ganske fornem præstation.
'Mrsgardener' havde imidlertid mulighed for at overgå gevinsten lidt efter i 'The Big $11', hvor hele 8593 spillere var til start. 'Alt' det krævede var, at han vekslede buyin til førstepræmien på næsten $13.000, men i sidste ende blev han slået heads up af en canadisk modstander.
Inden da havde han dog indgået en deal med fire spillere tilbage, og den deal er turneringens endelige nummer tre, 'Scaar_Face11' fra Slovakiet, nok meget fint tilfreds med.
Han endte nemlig som den store vinder med $11.500, mere end $3.500 mere end den nærmeste forfølger.