Isildur tilbage med succes - Gus får tæv

Isildur tilbage med succes - Gus får tæv

Under den netop overståede pokerfestival i Galway i Irland fik den danske highroller Gus Hansen vist sig fra sin bedste side med både en sejr og en andenplads til følge, mens Viktor Blom var lidt mere anonym.

Nu er de to tunge drenge imidlertid tilbage på de højeste takster på Full Tilt, og her er alt desværre ved det gamle.

De to skandinaver, der udgør to tredjedele af Team Full Tilts Professionals har været ganske aktive over det seneste døgn, og det har placeret dem i hver sin ende af skalaen over de største vindere og tabere.

'Isildur' har hevet dagens største overskud hjem på mere end $375.000 over en sædvanlig arbejdsrig session på små 2000 hænder. Det gør ham ikke overraskende til døgnets største vinder med mere end dobbelt så stort et plus som den nærmeste på listen.

I den modsatte ende må Gus notere et stort minus på $190.000 over godt og vel lige så mange hænder, hvilket bare fortsætter det bundløse hul, han har været nede i siden genkomsten til Full Tilt.
asd