Den seneste måned er der dog ikke meget, der er gået Haxtons vej, når han under aliaset 'luvtheWNBA' har sat sig til at spille på de høje borde på Full Tilt Poker, hvor det som oftest er på taksterne $400/800.
Selvom han ofte har fået fat i den asiatiske rigmand 'MalACEsia', så er det blevet til et underskud, der med det seneste nederlag har rundet $1,9 millioner.
I går lød tabet på $384.000 over 747 hænder, hvilket gør ham til døgnets næststørste taber.
Det var på 6-max bordene, at den gik galt, og det mod blandt andre netop den Macao-bosiddende 'MalACEsia', der dog også selv måtte tage et stort tab.
Med til historien hører, at Haxton bestemt ikke har været heldig, hvilket illustreres meget fint af denne hånd på mere end 200 big blinds, hvor han flopper både flush- og straightdraw, men hvor han altså rammer helt forbi både turn og river.