$500.000 har Antonio Esfandiari fået på højkant under en tur i den svenske hovedstad Stockholm med Bill Perkins og Jeff Gross, og det er på et noget ualmindeligt væddemål.
Der er nemlig tale om, at den amerikanske One Drop-vinder skal gå i cølibat i et helt år, hvis han skal vinde de små tre millioner danske kroner i væddemålet. Og vi taler cølibat ud i den yderste konsekvens.
Det er bestemt ikke nogen uvant situation for Antonio Esfandiari at indgå væddemål af den mere kuriøse art. Faktisk havde han allerede tidligere på dagen indgået et andet væddemål, der havde lidt den samme sære karakter.
Den gang gik det for $25.000 på, at han ikke måtte spise brød i et helt år, men efter mindre end en halv time havde han allerede købt sig ud af det væddemål for $5.000.
Noget kunne tyde på, at der derfor skal store penge frem fra lommen, hvis han skal slippe lige så nådigt fra det denne gang.