Gus fortsætter positiv stime

Gus fortsætter positiv stime

Det hører bestemt ikke til hverdagshistorierne, at Gus Hansen rammer en god stime på de dyre takster på hjemmebanen Full Tilt, selvom han er en hyppig gæst derinde.

Forleden rundede danskeren et mindre sjovt hjørne, da hans samlede underskud på sitet ramte $10 millioner, hvilket må siges at være noget af en udskrivning selv for en highroller i det helt store format.

Efter at vi i går kunne skrive om en dag i plus for Gus har han imidlertid fortsat stimen, så den nu siger et plus på $202.000 eller mere end en million danske kroner efter en ellers forholdsvis beskeden dag på 425 hænder.

Det ser også ud til, at han i hvert fald for en stund har kastet sin kærlighed på blot et enkelt spil, nemlig Fixed Limit Omaha 8-or-better, hvor han har spillet de højest udbudte takster på $2000/4000, hvad der ikke overraskende naturligvis skaber store udsving.

Blandt modstanderne var Phil Ivey, der var døgnets største taber. Og det tegner et billede af et generelt meget hårdt 2013 for den ellers normalt så urørlige amerikaner, der måske alligevel hører til blandt os dødelige. I hvert fald er hans samlede underskud for året nu oppe på mere end tre millioner dollar.
asd