Det bliver der dog formentlig snart rettet op på. I hvert fald lyder det i en udmelding for det ansvarlige selskab Garden City Group, at processen med at få tilbagebetalt de mange midler er lige på trapperne og skulle begynde 'snart'.
Og det er ikke blot tidshorisonten, der giver grund til optimisme hos de mange spillere, der stadigvæk har skillinger i klemme.
I samme udmelding forlyder det nemlig, at spillerne kan se frem til at få samtlige penge på kontoen tilbage, hvor der tidligere har floreret rygter om, at det kun var de penge, der er blevet indbetalt på kontoen i løbet af årene.
Selvom der altså snart kommer skub i sagerne, så forventer Garden City Group ifølge cardplayer.com, at der stadigvæk kommer til at gå minimum et år, før sagen er helt lukket.