Mercier: Negreanu var mit forbillede

Mercier: Negreanu var mit forbillede

De sociale medier kan bruges til mange ting og altså ikke blot til overspringshandlinger i hverdagen.

For pokerspillere giver det en god mulighed for at holde kontakten til de mange fans, der følger med i livet fra sidelinjen, og det har Jason Mercier nu gjort fuldt brug af.

Team PokerStars-proen har nemlig valgt at besvare spørgsmål fra interesserede på twitter, hvilket giver chancen for et kig lidt ind bag facaden. Blandt andet får han lov til at svare på, hvem der har været forbilledet for ham, da han i sin tid startede med at spille seriøst.

Her er Mercier nok enig med en stor del af den pokerspillende del af befolkningen, for valget falder i hvert fald på hold-kollegaen Daniel Negreanu, der har været en del af pokerscenen og ikke mindst den tv-transmitterede del af den siden den spæde begyndelse.

Det er dog ikke canadieren, der har haft den største pokermæssige indflydelse på amerikaneren. Det mener Mercier derimod, at han selv har været, hvilket måske også er et resultat af, at han har lært sig spillet uden nogensinde at åbne en pokerbog.
asd