November Nine: Festarrangør rammer største finale i første WSOP-cash

November Nine: Festarrangør rammer største finale i første WSOP-cash

Det har generelt været et meget stærkt besat slutspil ved WSOP Main Event i år, og alene på finalebordet er der flere stjerner i blandt andre David Benefield og Mark Newhouse, der har rutinen til ikke at ligge søvnløs hele vejen til november.

Men der skal naturligvis også være plads til den helt store eventyrshistorie, og den tegner Jay Farber sig for.

Farber er godt nok selv fra Las Vegas, men det er ikke for pokerspillet, han er kendt i Vegas-miljøet. Normalt arbejder han nemlig som VIP-vært på nogle af de største klubber i Sin City, blandt andre Hakkasan på MGM Grand-hotellet.

Det er andet år, at Farber medvirker ved WSOP Main Event, men endnu har han ikke prøvet at cashe i nogen turneringer unde WSOP. Det har han så til gengæld valgt at gemme til det bedst tænkelige tidspunkt.

Selvom han ikke har den helt store pokererfaring, så har han rig mulighed for at finde sparringspartnere frem imod finalen i november.

Blandt de mennesker, der kommer og railer til finalebordet, er der nemlig stærke spillere som Shaun Deeb, Ben Lamb og Chance Cornuth, og han siger da også i et interview med WSOP.com, at han har tænkt sig at trække på det store netværk.

Jay Farber starter med 25.975.000 chips som nummer fire ved finalebordet.
asd