Især ikke når settingen af WSOP'en i Las Vegas, hvor der i godt halvanden måned bliver spillet poker på døgndrift hvad end det er turneringer, cash games eller kinapoker i krogene.
En af dem, der ikke springer ret mange turneringer over er Phil Hellmuth, der altid er på jagt efter det næste armbånd. Det lykkes ikke i år for amerikaneren, men det var bestemt ikke fordi, han ikke gjorde en indsats for at tilføje nummer 14. Og det betaler han nu prisen for.
"Jeg har WSOP-tømmermænd på 12. dag. Jeg får masser af søvn og træning og spiser godt, men jeg er stadigvæk SÅ træt. 50 dage med intensivt pokerspil kræver sine ofre," skriver Hellmuth på sin twitter-profil.
Han har heldigvis lidt ekstra tid at løbe på, for ifølge programmet er den næste turnering, han skal deltage i, når der niende august spilles turnering i Phoenix i Arizona med en million dollar i garanteret præmie for $1000 buyin.
Og derefter går det naturligvis igen løs efter nummer 14, når der skal spilles WSOPE i Paris.