Det er den turnering, de fleste drømmer om at vinde, men som de færreste nogensinde kommer til. Kun lidt over en håndfuld danskere har hidtil vundet Sunday Million, der iblandt Kongsgaard, Kipster og Brink. I nat fik vi føjet endnu en til listen. Nicket er "Tatue". Et ganske ukendt navn i pokerkredse, som via hans tidligere resultater nok godt kan betegnes som en hobbyspiller.
Om han fortsætter med at være det efter nattens triumf, det må tiden vise, men i hvert fald har han nu en del mere at skyde med. Det lykkedes ham nemlig at sætte 6754 spillere til vægs og nappe førstepladsen og sikre sig intet mindre end $181.430 eller lige over en million. Det var ellers en supernova, som Tatue var oppe i mod i Heads Up. Men det blev overkommeligt. Og i sidste hånd var han fint inde med AK mod A4. Tatue's tidligere bedste resultat var en sejr i en $33 turnering, som kastede lidt over $5.000 af sig, eller små 30.000 kroner. Vi ønsker herfra Acemag et stort tillykke med resultatet.
Dansk vinder af Sunday Million!!!
Acemag.dk