Full Tilt afslører nye ambassadører

Full Tilt afslører nye ambassadører

Der har været forholdsvis stille fra Full Tilt Poker i forhold til branding-aktivitet, siden de som led i genlanceringen ansatte Gus Hansen, Viktor 'Isildur' Blom og Tom 'Durrrr' Dwan som højt profillerede ambassadører under navnet 'The Professionals'.

Nu rører sitet imidlertid på sig igen, ansporet af starten på den ny sæson af UKIPT i Storbritannien, der løber af stablen fra den kommende weekend i Galway.

Flere af de rigtig dyre drenge fra både Full Tilt og PokerStars, blandt andre Gus Hansen og Viktor Blom, har allerede meldt deres ankomst. I samme ombæring har Full Tilt afsløret navnene på fire nye Red Pros, der kommer til at fungere som ambassadører netop i forbindelse med den britiske turneringsserie.

Af de fire navne er de mest velkendte nok Martins Adeniya, der tidligere har en tredjeplads ved FTOPS Main Event og en EPT-finale i London, og så Dermot Blain, der blev en flot femmer ved WSOPE'en i 2011.

De to andre navne er Ben Jenkins og Sinem Melin.
asd