Sasuke fortsætter den gode stime
Acemag.dk
Vi skrev i går om Jacob "Sasuke" Rasmussen, som efter en længere pause var vendt tilbage til PokerStars klienten, hvor han fik logget nogle hænder. Det blev som sagt til et flot overskud på næsten 190.000 kroner. Her til formiddag er han så fortsat, hvor han slap. Her efter små 200 hænder er han allerede i plus $15.000, hvilket er sket på mindre end en time. Altså en meget fornuftig timeløn. Spillet er som sædvanlig $50/$100 NL Holdem. Kan man godt lide at raile, og ikke synes disse stakes er højt nok, kan man lige nu hoppe ind på Full Tilt's klient og følge de helt høje spil, som er otte gange så store, som det Sasuke befinder sig i. De kører på fuld drøn og specielt proudlikeagoat sidder godt i det. Han er oppe med $331.000, mens den store fisk i spillet: MalACEsia er helt i bund. Han er nede med $337.000 på nuværende tidspunkt.