Her blev hans stak decimeret voldsomt til blot en femtedel fra næsten tre millioner til de 600.000, han har lagt i posen for kort tid siden. Det svarer med blinds på 20.000/40.000 til 15 big blinds og en placering som nummer 65 af de resterende 68 spillere.
Men vigtigst af alt er selvfølgelig, at han stadigvæk har chancen for at nå finalen og vinde. Og med Ministeren er der før sket større mirakler.
Selvom flere af de helt store spillere har måttet lade livet i løvet af den femte spilledag, deriblandt den forsvarende mester Greg Merson, så er der stadigvæk masser af store navne tilbage.
Yevgeniy Timoshenko har lidt over fire millioner at lege med, i rummet mellem tre og fire millioner følger David Benefield, Noah Schwartz, Jonathan Jaffe og JC Tran, og som den eneste tidligere vinder af WSOP Main Event er Carlos Mortensen også godt med i 2,7 millioner.
Spillet genoptages klokken ni i aften dansk tid, og de resterende er alle sikret minimum $102.102. Vi følger naturligvis Simon Ravnsbæk og de andre lykkeriddere, når det går løs igen.