Der har dog været en enkelt af de store danskere i spil, nemlig Jannick Wrang, der efter en længere pause ser ud til at have genfundet glæden ved pokerspillet. Det er dog formentlig ikke på grund af de sessioner, han fik kørt ind på PokerStars i går.
Her blev det til 1435 hænder, hvilket faktisk har gjort ham til en af de absolut mest aktive spillere på de høje takster i løbet af det sidste døgn.
Desværre har han over den periode smidt mere end $92.000, hovedsageligt på at spille dyr Pot Limit Omaha, hvor blinds har været $50/100.
I de store spil har blandt andre den australske highroller Martin 'alexeimartov' Bradstreet taget for sig af danskerens skillinger i et spil, hvor blandt andre også Ronny Kaiser er med.
Undervejs blev det blandt andet til dette dyre riverbluff mod Bradstreet, der kostede godt 100.000 danske kroner.
Det seneste nye for danskeren er dog, at han har fået hentet en smule ind i dag.