Bedstemor forudså overraskende WSOP-sejr

Bedstemor forudså overraskende WSOP-sejr

Det hører til de absolutte sjældenheder, at en kvindelig pokerspiller vinder et åbent event ved WSOP'en.

Faktisk er det så sjældent, at det er seks år siden, det sidst er sket, hvis man da lige fjerner Vanessa Selbst fra regnestykket.

Her til morgen skete det så igen, da Dana Castaneda vandt den $1000 dyre turnering foran næsten 3000 spillere. Det var samtidig hendes første WSOP, og når man hører hendes baghistorie, bliver eventyrhistorien kun bedre.

"Søndag for en uge siden besøgte jeg min bedstemor på hendes dødsleje. Jeg fortalte hende, at jeg skulle spille WSOP, og hun sagde til mig, at jeg ville vinde den. Sidste tirsdag døde hun, og nu står jeg her og har vundet," sagde en meget rørt Castaneda kort efter sejren til WSOP.com.

Hun dedikerer også sejren 100 procent til bedstemoren, og man må sige, at hun har fået en ganske forrygende start på sin WSOP-karriere.

Udover sejren har hun spillet to andre turneringer i Las Vegas denne sommer, og i begge tilfælde er hun kommet i pengene.

Det bliver spændende at se, hvad hun kan drive det til, hvis hun vælger at stille til start i Main Event.
asd