Spring Tour blev afgjort af deal blandt de sidste 4
Acemag.dk
Det har været særdeles godt gang i den i det midtjyske i løbet af hele ugen. Rekord efter rekord er blevet slået og deltagerantallet endte således på hele 672 spillere. Det er den største turnering på dansk jord indtil nu.
Det skabte også en meget flot præmiepulje, hvor der på toppen var hele 135.000.
Efter 4 indledende dage var 84 spillere gået videre til finaledagen. Her i bland Justin Lund, som har været uhyggelig varm ved netop disse turneringer, hvor han de sidste 2 gange, også er kommet til finaledagen og har været en markant profil. Endnu et finalebord skulle det ikke blive til i dag, da han måtte se sig slået ud på en 12 plads.
I stedet endte det hele med en 4-vejs deal, hvor der efter sigende blev snakket frem og tilbage i lang tid.
Efter vores oplysninger faldt dealen dog ud således:
Flemming Nørgaard - 105.000 kr.
Mogens Hansen - 85.000 kr.
Jan Nauerby - 76.500 kr.
Dennis Madsen - 67.500 kr.
Hvor Flemming Nørgaard altså napper den klart største check på 105.000. Netop Nørgaard skulle dog også have været en markant profil på hele finaledagen, hvor han konstant formåede at holde sig med i toppen.
Stort tillykke til de 4 her fra www.acemag.dk