Effel: Bedste sideaction nogensinde til en WSOP

Effel: Bedste sideaction nogensinde til en WSOP

Vi er godt to tredjedele igennem årets WSOP, og derfor kan man allerede godt tillade sig at gøre lidt status på serien.

Det har tournament director Jack Effel da også gjort i et interview med Cardplayer, og her lægger han ikke skjul på, at han er svært tilfreds med udviklingen indtil videre.

"Jeg synes, den første del af serien har været en ekstraordinær succes. Der har været rigtig stærke deltagernumre i turneringerne, og sideaction har været den største, jeg nogensinde har set til WSOP. Det er det, jeg er mest stolt af: At det et mekka og centrum i pokeruniverset," siger Effel.

Som sædvanlig er der blevet lavet yderligere justeringer i år for at tiltrække nye spillere, blandt andet den store Millionaire Maker, der blev den største turnering nogensinde, der ikke var en main event.

Men også turboformatet har gjort sin entre, og også her er der stor tilfredshed - tilsyneladende både fra turneringsledelsen og fra spillerne:

"De elskede formatet, så måske det kan bruges til noget andet. Måske vi kommer til at se en hyper-turbo," lufter han.
asd