Det så ikke ud til at skulle blive til meget succes i går set med danske øjne i turneringerne på PokerStars. Det var således ikke til at spotte et eneste finalebord med rød/hvid deltagelse, før vi kom meget sent hen på aftenen. Så kom det til gengæld også. I en $100 rebuy med kun 63 spillere til start var Rasmus Agerskov og Rasmus vogt således klar fra start og de gik begge to på finalebordet, hvor de dog akkurat missede sejren. Vogt sluttede på en 3. plads, hvilket gav $2.790 eller godt 15.000 kroner, mens Rasmus Agerskov sluttede lige en plads bedre. Han fik for sin andenplads $4.185. Men ingen af dem formåede at få has på den senere vinder fra Mexico, som fik $6.510 for sejren.
Også Brian "Halfrek" Jensen, som har været rigtig godt spillende det seneste stykke tid stillede op, men han måtte dog se sig hurtigt ude af turneringen på en 44. plads.
Danske tourchefer napper 2 og 3 plads i samme turnering
Acemag.dk