Little fortsat den store i stærk WSOP-finale

Little fortsat den store i stærk WSOP-finale

Det er mere undtagelsen end reglen, at en chipleader efter den første spilledag i de store WSOP-turneringer holder fast i topplaceringerne hele turneringen igennem.

Det ser dog ikke ud til at røre Jonathan Little det store. Amerikaneren holder efter anden spilledag ved event nummer 32, den $5000 dyre six-max, stadigvæk fast i førerpositionen, selvom det holdt hårdt.

Little havde siddet stille længe, inden han kort før lukketid fik nok og satte Max Steinberg all in.

Little havde den tvivlsomme J10s, men det var nok til at flippe mod Steinbergs 9'ere, og med en 10'er på floppet sneg han sig lige netop foran den nærmeste forfølger Allen Bari for at slutte dagen helt til tops.

Det er generelt en rigtig stærkt besat finale, når de 14 resterende spillere vender tilbage til bordene i aften.

Dan Smith ligger nede som nummer fire, mens Andrew Robl, Erick Lindgren og Jonathan Aguiar indtager placeringerne seks til otte.

Der er lidt over $600.000 til vinderen.
asd