De første tal fra den store One Drop-turnering er netop blevet offentliggjort, og indtil videre er der 21 deltagere.
Det er dog formentlig ikke den mest interessante information, der er kommet ud af Kevin Mathers' snak med Seth Palansky. I hvert fald ikke, hvis man er på udkig efter fisk.
Der er nemlig indtil videre kun én professionel pokerspiller blandt de registrerede, hvilket formentlig kommer til at tiltrække alt, hvad der kan kravle og gå af spillere med dybe nok lommer.
Historien melder endnu ikke noget om, hvilke spillere der har meldt sig til turneringen. Der er dog stadigvæk god tid til at samle flere op, da turneringen starter næste onsdag.