Gus Hansen er i gang med sin første event under dette års WSOP. Efter dag 1 af event 29, som er en $5.000 HORSE turnering, var der dog ikke meget som tydede på, at det skulle blive nogen større succes. Han var således kun videre med en stack på lige over 6.000 chips og altså helt bagerst i feltet. Men på forunderligvis har den populære dansker formået at arbejde sig tilbage, og han sidder netop nu blandt de sidste 36 spillere, hvor der er penge til 32. Stacken hedder lige nu 135.000, hvilket rækker til en 7. plads og en klar stack over average.
Helt i top finder vi David Benyamine, som sidder med hele 280.000 foran sig. Andre store navne som Greg Muller, Erick Lindgren og Daniel Negreanu er også med, sidstnævnte ligger dog helt i bunden på nuværende tidspunkt. Der er $318.000 til vinderen.
WSOP: Gus laver mirakel i HORSE turnering
Acemag.dk