I går kunne vi fortælle om en noget svingende start, hvor han først tabte en del af stakken for efterfølgende at ryge op i det dobbelte af, hvad han startede med.
Den tendens fortsatte lidt endnu, og det var faktisk så godt, at han på et tidspunkt var oppe i 35.000, hvilket var næsten fire gange det, han startede med. Men så begyndte det at gå galt. Helt galt.
Først røg den første tredjedel i en hånd, hvor han selv mente, at han kunne have sparet i hvert fald 5k, så kom han ind med toppar mod en floppet streg mod en shortstack, og til sidst floppede han topset i konger, inden modstanderen lavede en flush på turn. Og så var det exit Bønding. Alt dette skete vel at bemærke inden spisepausen:
"Det er anden gang, jeg kommer op i fire gange startstak og buster inden spisepausen, jeg har brug for justeringer," konstaterer Bønding på twitter.
"Det er anden gang, jeg kommer op i fire gange startstak og buster inden spisepausen, jeg har brug for justeringer," konstaterer Bønding på twitter.
Det var generelt en meget skidt dag for danskerne, idet både Mickey Petersen og Jonas Klausen også måtte se deres stakke forsvinde, mens 807 spillere blev til 129.
Med i toppen er til gengæld stærke navne som Scott Seiver, Dan Kelly og Antonio Esfandiari.