ElkY: Macao er pokerens fremtid

ElkY: Macao er pokerens fremtid

Bertrand 'ElkY' Grospellier var en af de spillere, der tidligere på måneden tog lidt fri fra WSOP'en for at tage til Asien og spille med i Guangdong Millions i Macao.

Selvom han altså missede et par muligheder for armbånd i Las Vegas, så fortryder han ikke:

"Det var en virkelig god oplevelse. Det var første gang, jeg har været i Macao for at spille så stor en turnering. Det var en af de største og et vanvittigt felt. Rejsetiden var svær, men værdien var god," fortæller ElkY i et interview med Pokerlistings og fortsætter:

"Jeg tror faktisk, at Macao er pokerens fremtid. Der er så mange spillere og highrollere. Der er en større spillerbase der, specielt til de spil, så jeg prøver at komme derud, så ofte som jeg kan."

Når det så er sagt, så er han tilfreds med at være tilbage i Las Vegas, hvor han indledte med et finalebord i en PL Hold'em event tidligere i dag. Og han er bestemt ikke mindre motiveret, fordi præmierne er lidt mindre.

"Jeg vil vinde et WSOP-armbånd, og jeg elsker hæderen. Der er meget mere ære ved at vinde en WSOP-turnering," siger han.
asd